Blogrefleksion

Efter 14 dage med blog er det meget klart for mig, at en blog er hvad jeg gør den til. Både med hensyn til form og indhold.

Jeg har løbende været i en proces. De første tanker for mig var – hvordan gør jeg den her blog spændende for alle, og hvordan tilgodeser jeg andres behov. Bloggen er jo et af kriterierne for at består modul 1, dermed også til vurdering. Det gik dog relativt hurtig op for mig, at hvis jeg skulle have et udbytte af bloggen, måtte jeg smide rollen og være Anni med alt hvad det indebar. Skidt som godt. Dette betød, at pludselig satte jeg dét i fokus jeg lærte af, og erkendte at det i bund og grund også er vigigste, at jeg får læring med mig. Det vil jeg holde fast i på resten af rejsen gennem MIL.

Det, jeg tror min blog vil udvikle sig til, er en lærerlogbog. I mange år har jeg tænkt, det kunne være interessant, det vil give mig mulighed for at inddrage diverse teorier. Jeg har oftet manglet den transfer mellem teori og praksis. Desuden vil den kunne hjælpe mig til at holde kurs og retning i forhold til det arbejde, jeg er i gang med. Det er ikke en uvæsentligt detalje når man som jeg er god til søsætte mange skibe. De skulle helst sejle i nogenlunde samme retning.

Om bloggen er det rette sted – det tror jeg. Det er helt fantastisk at få kommentar på egne tanker og blive udfordret på andre fortolkninger og vurderinger, hvis jeg havde en privat logbog vil den aldrig kunne komme med alle de vinkler som de forskellige læsere kommer med. Det er en helt fantastisk mulighed, samtidig med at det også giver rum for latter. Med de små dejlige hyggelige kommentarer. Alt i alt giver kommentarene motivation til flere indlæg, men også et forventningspres til egne indlæg – kan jeg holde læserne fast….

Dilemmaet som en del også har behandlet i deres blog er åbenheden og disses ulemper. Jeg er ikke så bekymret. Jeg skriver ikke noget som min chef, kollegaer, familie eller elever ikke må se eller bryder med min tavshedspligt. Jeg ved ikke om jeg er helt galt på den, men jeg ville da synes det var OK at eleverne læser mine betragtninger. Måske det også vil give rum til eftertanke hos dem. Jeg vil da være sindsyg glad, hvis en elev reflekterede over mine refleksioner.

Formen på min blog er ikke færdig, men her har jeg en stor udfordring. Det er super svært at få det “look” som jeg ønsker. Jeg har simpelthen ikke kompetencerne hertil. Erfaringer har jeg fået mange af, men jeg er kun på vej. Aldrig færdig altid på vej.

Sluttelig håber jeg, at jeg kan forsætte det gode arbejde med bloggen, og evt. få mine kære eleverne til at bruge en blog til logbog istedet for deres kladdehæfte.

Visionen for min blog er minimum et indlæg pr. uge. Håber virkelig ikke det går ligesom slankekurene………

/Anni

Hvo intet vover intet vinder ……

Ja nu er jeg kommet i gang med at blogge så kan jeg slet
ikke lade være. Jeg har i et stykke tid gået med følgende tanke i mit lille
hoved.

Hvordan kan det være, at i nogle klasser fungerer relationen
fra første 1 minut, hvor den i andre skal bearbejdes for måske slet aldrig at
komme på plads? Det er da underligt. Vi har på skolen i indeværende uge
opstartet to nye hold. Jeg har været i begge klasser 7 timer. I den ene kører undervisningen bare på skinner og relationen er super god. Vi kan grine og arbejde yderst seriøs med tingene. I den anden klasse køre relationen meget træg og der er ikke meget at grine af. (Jeg er ellers en person som nyder et grin)

Hvad gør forskellen?

Forskellen på mig som lærer bliver, kan jeg mærke, at i den
ene klasse er jeg mere villig til at tage chancer. Dvs. afprøve nye ting – især mine nye cooperative learning strukturer. Disse strukturer laver man både til det fag faglige men også til class- og teambuilding øvelser. Det er jo netop i de klasser hvor relationen ikke er på plads man skal ha’ modet til at lave disse strukturer. Det har jeg bare ikke haft indtil videre.

Jeg tror at denne skriftliggørelse og dermed en eller anden form for “kontrakt” vil betyder, at jeg bliver holdt op på at tage chancen.

/Anni

Er jeg en Homo sapiens?

Nu har jeg prøvet det igen – ødelagt en relation endnu før undervisningen er startet. Jeg skulle i dag have real kompetenceafklaring i dansk med et hold elever der netop er startet i mandags. I mandags startede skolen også et sundhedsprojekt op. Det betyder, at alle elever mødes i kantinen i de første 20 minutter. En slags sjakbajsmøde. Derudover får eleverne ikke længere ”strækben” pauser (ja nok nærmere rygepauser) mellem lektionerne. Det er desuden meget vigtigt, at vi lærere er opmærksomme på, at eleverne kommer til tiden, således det ikke pludselig bliver sådan, at de møder 20 minutter senere.

En af mine elever kom 5 minutter for sent. De første ord jeg overhovedet siger til ham er:” Du skal lige huske at møde til tiden”. Selvfølgelig på en kærlig måde. Ja det var så dagens (… og dagen er lige startet – flot Anni) første og største fejl. Relationen blev ødelagt!! Det kom til udtryk gennem resten af dagen. Han var ikke til at drive i gang og havde ingen motivation. Hver gang jeg sagde noget blev det kommenteret til sidemanden og relationen blev absolut ikke opbygget i løbet af dagen.

Kan én sætning virkelig være så afgørende? Jeg tror det…..

Hvad gør jeg så næste gang det sker? Jeg er helt sikker på, at jeg ikke kommentere noget mens resten af klassen både ser og hører det, men følges fx med vedkommende og spørger ind til situationen.

Men nu må jeg endelig huske at:

“Det vigtigste er ikke
aldrig at falde
men at kunne rejse sig
efter hvert fald.”

Homo sapiens laver aldrig samme fejl to gange………..ergo er jeg ikke en Homo sapiens. -.-’

Mange hilsner

Anni

Sikke en dag!!

Sådan nogle dage har man også som lærer – ja jeg ved det godt. Jeg er nok ikke den eneste, men hvad hjælper det mig lige nu med min følelse.

Sådan en dag som i dag overvejer jeg virkelig om jeg forsat skal være lærer.

Det har virkelig været en dag som jeg godt kunne have været forundt. Eleverne var tralse, ja selvfølgelig var det ikke mig eller min undervisning. Det var deres skyld. Ja alle vi lærer kan sagtens være enige om det altid er eleverne. Hvor ville det bare nogle gange være meget lettere at undervise, hvis der ikke var nogle elever.

Jeg føler jeg hele dagen har måtte sige lad nu være med at snakke – vær nu med. Stop med det der osv. osv.  Når jeg kigger tilbage på dagens program må jeg også erkende, at det bar mere præg af at eleverne var tanke, der skulle fyldes end den socialkonstruktivistiske tilgang til læring. Gad vide om det bare er en illusion, at jeg kan leve op til min egen forventning til min undervisning.

Kan sådanne dage undgåes? Kan it hjælpe mig og vil jeg få geniale idéer med tiden der kan aktivere eleverne positivt? Jeg vil bare så gerne levere kvalitet hver dag.

Godt dagen snart er omme og en ny dejlig dag venter. Den kan kun blive bedre.

Anni

Gad vide om det design er bedre?????

Læsestrategier og IKT

Ja, jeg tror efterhånden det her med bloggen vil kunne hjælpe mig med at tænke tanker omkring dagen der gik, og få tænkt over hvilke input jeg har fået, og hvordan de kan bringes i kog til næste seance.
I dag har jeg undervist mine grundforløbselever i læsestrategier. Spændende, men har jeg nu fået det med, som måske er den fremtidige læsestrategi? Vil mine elever ikke komme mere til at læse tekster og bøger online? (Jeg er selv begyndt med onlinebøger og det fungerer faktisk, og jeg er jo ikke digital indfødt (uden at have sat mig 100% ind i begrebet bruger jeg det dog i denne sammenhæng). Så noget jeg måske skal arbejde med hos de fremtidige hold, er evnen til at læse på computeren. Det er ikke så lige til. Jeg har ofte printet mange mængder papir ud for at læse dem og herefter smide dem ud. Det skal jeg personligt arbejde med.
At læse på en computer er ikke en lineær proces, som det er i bøger og artikler. På computeren/nettet ender det ofte med, at man læser punktvis og selektivt, samtidig med at den pågældende side linker til en anden side med noget endnu mere spændende. Det betyder, at eleverne skal have en stærk evne til at holde fokus på målet og ikke pludselig være langt ude af en anden tangent. Ja, hvem har ikke selv prøvet det. Hvordan pokker får jeg den dimension ind i min undervisning, uden jeg mister mit mål med at lære eleverne at læse tekster på computeren? Hvordan laver jeg nogle konkrete øvelser med det mål i sigte? Pu-ha mere arbejde, men ikke desto mindre ekstrem vigtigt for at få vore elever digital uddannet – jeg skulle jo nødigt undervise eleverne i noget utidssvarende, men være på forkant.

Anni

Peer review

Jubii endelig kan jeg bidrag med noget IT og læring. Jeg arbejder pt. (ja man ved aldrig med mig – jeg kan være lidt flyvsk) på syddansk Erhvervsskole, hvor jeg er en person som altid skal have gang i flere projekter på en gang. Lige nu er det struktureret cooperativ learning, kollegial supervision og sidst men ikke mindst, min MIL uddannelse. Sidst nævnte giver mig mange udfordringer. Hvordan skriver jeg noget, som I kan finde interessant. Skal jeg skrive om min mands sure tæer? – Mine teenagebørn ommøblering i hovedet? – for min hverdag er da bare ren kedelig, og når man nu ikke er den mest fantastiske fortæller, er det en STOR udfordring, men den tager jeg.

 

Helt tilfældig kom der gang IT-eksperimenter inspireret af en tråd i opgave 1.1. Her forsøgte en af mine kreative medstuderende at evaluere præsentationer via facebook med ”synes godt om”. Jeg havde torsdag arrangeret lærerfri undervisning (ja en ret god idé, når læreren er fortravlet og presset). Her skulle eleverne sidde hjemme og arbejde (forhåbentligt) med en præsentation på power point omkring forskellige fysikere. Mens jeg sad herhjemme og rev mig i håret omkring, hvad jeg skulle lave en blog om – kom handlekraften frem i mig. Heldigt da jeg ofte har pralet med denne evne.

 

I april lavede jeg en professionel facebook profil, men havde endnu aldrig brugt den. Nu skulle det være, og jeg inviterede mine kontaktelever til at være venner med mig. Alle sagde ja (der var jeg godt nok heldig…). De begyndte fra nær og fjern at kommentere og spørge ind til opgaven, helt som var det synkronundervisning. Det var helt fantastisk og helt uden stress. Jeg kunne endda spørge ind til elevernes tanker og mål for herefter at få et svar. Det var virkelig kanon. Hjælpen gik nu mere på faglighed frem for computertekniske problemstillinger, som de brugte vennerne til. Nogle sad sammen – andre sad med skype. De fleste, 16 ud af 20 (succes kriteriet er nået…..) afleverede deres power point inden kl. 18.00 på elevplan. Fredag morgen var jeg klar til næste etape. Spændt og lidt nervøs.

 

Programmet til at konvertere power point til film var selvfølgelig ikke afprøvet tilstrækkeligt, da det var en pludselig idé. Planen var nu at alle elever, efter en fælles snak, skulle bearbejde deres power point for herefter at konvertere og lægge den ind på facebook. Første problem meldte sig. Facebook accepterede ikke filmen pga. ophavsretten. Jeg tænker det er fordi de har valgt noget musik på deres power point der ikke er lovligt at kopiere. De fandt nu en omvej med youtube. En enkelt elev nåede i mål og fik filmen uploaded inden de 1,5 time var gået.

 

Her skete så det mest fantastiske. Den blev konstruktiv kommenteret af en facebook ven, som ikke går i klassen. Se nedenstående skærmprint.

Målet var, at alle skulle lægge deres præsentation på facebook, hvorefter alle havde 2 ”synes godt om”. Dem de valgte som de to bedste, skulle desuden have en konstruktiv kommentar med på vejen. Desværre nåede jeg ikke så langt. Heldigvis er jeg på en Erhvervsskole , hvor jeg ofte starter nye hold op. Derfor skal jeg snart afprøve det igen. Her mere velovervejet og en del klogere. Jeg har besluttet at lave en screeenvideo omkring de faglige ting med konvertering og uploade til facebook, således jeg får alle på facebook på samme tid. Så kan vi hurtigere komme til ”afstemningen”. Pu ha hvor jeg glæder mig.

Jeg tror jeg er på vej til at udvikle peer review i min undervisning via facebook. Jeg tænker det er en spændende metodik. Har aldrig tænkt tanken rigtig før tråden i opgave 1.1. For at hjælpe eleverne vil jeg lave et skema de kan arbejde ud fra – er det en god idé?

Emoticons

Jeg har i det sidste år noteret, at der kommer flere og flere emoticons fra alle kanter. Emoticons er eksempelvis smileys. Det er ikke kun fra elever, men ligesåvel fra kollegaer og nu medstuderende. Vores nylige debat på FC var også prægt af dem.

Nu er det at jeg sidder som novice og ikke helt har styr på disse emoticons, hvorfor der fra min side indtil nu kun er kommet . Hvordan lærer jeg dette sprog og vil det være brugbart for et virtuelt samarbejde at have defineret de forskellige emoticons, således vi i vores debat måske bedre kan inddrage de nonverbale udtryk? Det er også det Elsebeth Sorensen definere som kompenserende adfærd i Interaktion og læring i virtuelle rum.

Jeg har derfor tænkt, at det kunne være nyttigt med en ordbog for nonverbale udtryk i den skriftlige kommunikation.

I den forbindelse vil jeg blive meget glad for Jeres input. Det kunne jo være genialt hvis vi havde en fælles reference til vores emoticons.

– sur

:*( – trist

o_O – forvirret

:S – forvirret eller bange

(^^) – meget glad

:I – mundlam, nervøs, bange

o.O – overrasket eller undrende

Ovenstående er nogle jeg har fået via mine dejlige piger – der er måske andre fortolkninger og helt sikker mange flere. Kom bare med dem.

Gad vide om det bare er en illusion at simple tegn kan afhjælpe den virtuelle asynkrone kommunikation – eller er det virkelighed?  o.O

Anni